Hold

I Watch The Skies spiller man på hold med hver deres agenda. På holdene indtager spillerne en rolle, der hver især løser en bestemt type opgaver på holdet.

I tilmelder jer som hold og prioriterer de tre lande, I helst ønsker at spille. Vi vil herefter gøre hvad vi kan for at opfylde de forskellige ønsker til hold.

De hold man kan tilmelde sig er:

Storbritannien (4 personer)
Storbritannien har opbygget en stor økonomisk magt, så alt hvad der truer det globale aktiemarked er ikke i deres interesse. Når der laves militære interventioner, kan Storbritannien ikke gøre noget medmindre, hvis ikke de har allierede med i kampen. Teknologisk er det helt utænkeligt, at Frankrig ligger foran Storbritannien.

USA (4 personer)
USA er nummer et, så derfor er det MEGET vigtigt, at deres mening bliver hørt, når det kommer til internationale kriser og lignende. Det er også vigtigt for USA, at ingen kommer og fo rtæller dem hvad de skal gøre. Derudover er det direkte utænkeligt, at Rusland eller Kina skulle komme foran USA teknologisk.

Indien (4 personer)
Indien er en ny spiller på det internationale marked. Dette afspejles i deres udenrigspolitik, da de altid er på udkig efter nye muligheder. De har et godt forhold til Storbritannien, men samtidig er indien heller ikke bange for at sige sin mening, selvom den kan være både kontroversiel og upopulær. Dette kommer særligt til udtryk i forhold til Indiens rivaler, Pakistan og Kina.

Frankrig (4 personer)
Som enhver franskmand ved, så er den franske kultur bare bedre end alle andre. Derfor er det Frankrigs udsøgte privilegium og fornøjelse ofte at minde alle de andre lande om dette. På baggrund af dette er Frankrig selvfølgelig nødt til at være involveret i alle større kriser og internationale events mv. 

Brasilien (4 personer)
Brasilien er trætte af at være en del af de amerikanske kontinent, fordi det betyder, at USA mener, at de skal bestemme over dem. Derfor er det meget vigtigt for Brasilien, at de bliver hørt og taget seriøst internationalt.

Rusland (4 personer)
Rusland har været invaderet før – Dette må ALDRIG ske igen. Heldigvis har Rusland en ven i Kina, så deres sydlige grænser er rolige. Dette kan ikke siges om deres vestlige grænser, særligt Hviderusland og Ukraine. INGEN rør ved dem uden Rusland tilladelse. Det vil være aldeles favorabelt hvis Rusland står teknologisk i spidsen, eller i hvert fald foran USA og de andre EU lande.

Kina (4 personer)
Kina har en stolt militær-tradition bygget på det ældgamle kinesiske ordsprog: “Pennen er altid stærkere end sværdet”. Derfor ser man meget sjældent kinesiske tropper uden for Kina. Kina har stolte socialistiske traditioner. Derfor kan man altid forvente, at Kina byder ind med en rimelig andel ressourcer, når det kommer til internationale kriser.  

Japan (4 personer)
Japan har opbygget en økonomisk supermagt. Teknologisk er de rivaler med USA og vil meget gerne være USA overlegne. Japan bruger ikke store ressourcer på militære aktioner, medmindre at det selvfølgelig er for at forsvare egne territorier. Minderne fra Hiroshima og Nagasaki er der stadig. Derfor er Japan totalt imod brugen af atomvåben. 

Pressen (2-4 personer)

Aliens (2-6 personer)